Den sidste have

 

En fascinerende håndbog om kirkegårdskultur før og nu. Det er ikke alene en inspirerende bog for de mange, der elsker at gå ture på kirkegårdene, men en uundværlig håndbog for nuværende og kommende ejere af et gravsted. Bogen forener fortidens og nutidens skikke i en informativ opslagsbog, der giver råd og vejledning til alle, der enten ejer et gravsted eller står overfor at skulle købe et. Læs om:
Begravelsesskikke over hele verden fra 48.000 år før Kristus til i dag. Kulturer og religioner – skikke og ritualer. Guide til de kendte kirkegårde over hele verden. Kend kirkegårdenes symboler. Hvad siger de danske kirkegårdsvedtægter om fællesgrave, urnehaller og mausoleum? Sådan kan du selv designe et gravsted. Valg af sten, symboler og tekst på sten, udsmykning, hække, træer og blomster. Hundekirkegården – til menneskets bedste ven.

 

 

Uddrag af anmeldelser:


Birgit Staarup, Berlingske Tidende: ”At gå en tur på kirkegården er for Tabita Wulff som at besøge en illustreret historiebog”.

 

Lisa K. Villeneuve, Kristeligt Dagblad: ”Bog om kirkegårde gør et sørgeligt emne smukt og giver gode råd til efterladte. Tabita Wulff skriver ud fra en fascination både af kirkegårdens evne til at fortælle historier og af den fred, en spadseretur mellem grave, blomster og buske kan give… Bogen er illustreret med mange smukke farvefotos, og det er svært at komme i tanke om en kirkegårdsdetalje, som er udeladt.”

 

Anna Grue, Søndag: ”Det mest mærkelige ved denne bog er, at den er den første af sin slags. Det er faktisk utroligt, at der ikke for længe siden er nogen, som har fået ideen til at lave en guide til de store kirkegårde, suppleret med historiske facts, en grundig gennemgang af de juridiske aspekter ved begravelser og gravpladser, en praktisk fortegnelse over egnede planter til gravstedet og meget, meget andet… Bogen er fremragende, både for den, der har brug for eksakt viden, og for den, der simpelt hen holder af at henlægge spadsereturen til de store, stille åndehuller kirkegårdene er.”

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik for større billede

Den sidste have, Thaning & Appel, ill. 136 s.. Udsolgt fra forlag, kan lånes på bibliotekerne

 

 

 

 

 

 

 

 

  Uddrag fra bogen: